Følg og støt vores humanitære arbejde:
Let´s Go See Some
Let’s Go See Some blev grundlagt i 2020 af øjenlæge Jens Lindegaard og hans hustru billedkunstner Cathrine Raben Davidsen med ambitionen om at skabe varig effekt gennem behandling, kapacitetsopbygning og øget opmærksomhed om forebyggelig blindhed i lande med begrænset adgang til øjenbehandling.
Projektet er i dag et langsigtet engagement, hvor teamet hvert år gennemfører en 10–14 dages feltmission i Abetifi, Ghana. I tæt samarbejde med lokale myndigheder er der siden projektets begyndelse gennemført undersøgelser, udleveret briller samt udført synsgenoprettende operationer og behandlinger.
Der arbejdes samtidig med uddannelse af lokalt sundhedspersonale og styrkelse af lokale faciliteter, så øjenplejen kan fortsætte, også når teamet ikke er til stede.
Ambitionen er at udvide projektets arbejde til Bhutan, hvor adgangen til øjenbehandling fortsat er meget begrænset. I 2020 havde Bhutan blot omkring 12 øjenlæger til en befolkning på ca. 800.000 indbyggere, mens der i Ghana anslås at være én øjenlæge per flere hundrede tusinde indbyggere.